
Antallet af russiske søgninger på, hvornår krigen mod Ukraine slutter, har nået sit højeste niveau, siden krigen mod Ukraine begyndte i februar 2022. Det skriver det uafhængige russiske medie Meduza med henvisning til Telegram-kanalen We Can Explain.
Ifølge søgemaskinen Yandex blev der i sidste uge foretaget over 137.000 søgninger på “hvornår slutter den særlige militære operation?”.
Ifølge Meduza kom en stor del af søgningerne fra Moskva og Sankt Petersborg, hvor Kreml har prioriteret luftforsvar, men i vid udstrækning har fejlet i at stoppe ukrainske angreb.
- Putin har arbejdet hårdt for at beskytte større byer som Moskva og Sankt Petersborg mod virkningerne af sin krig i Ukraine, men nyere statistikker tyder på, at den russiske offentlighed synes at være træt af Ruslands krigsindsats, sandsynligvis fordi Kreml i vid udstrækning ikke formår at isolere dem fra virkningerne af Ruslands krig, skriver den amerikanske tænketank Institute of the Study of War (ISW) i den seneste analyse af krigen.